Hvorfor rive et godt hus ned?
Vi tror på at bygge videre og forlænge livet på de huse der allerede findes.
Mange danske parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne er solide huse med gode materialer, attraktive beliggenheder og kvaliteter, der er værd at bevare. Men de passer ikke altid til den måde, vi ønsker at bo på i dag.
Planløsningen kan være forældet. Køkkenet kan være lille. Huset kan mangle lys, kontakt til haven eller plads til familiens behov.
Det betyder ikke nødvendigvis, at huset skal rives ned.
Ofte kan en gennemgribende renovering og transformation skabe et helt nyt hjem ud af det eksisterende hus.
Vi bygger ikke nyt. Vi bygger bedre.
Når vi renoverer et parcelhus, begynder vi med det, der allerede står på grunden.
Vi undersøger husets arkitektur, konstruktioner, materialer og muligheder og ser på, hvordan det kan udvikles i stedet for at blive erstattet.
Det kan være en ny planløsning, mere dagslys, nye forbindelser til haven, bedre energiforhold eller en komplet forvandling af husets indre og ydre.
Målet er ikke at bevare alt for enhver pris.
Målet er at bevare det, der giver mening – og forbedre resten.
Før du river ned, bør du undersøge mulighederne.
Når et eksisterende hus rives ned, går store mængder materialer, energi og ressourcer til spilde. Samtidig kræver et nyt hus nye materialer, ny produktion og transport.
Ved at renovere kan en del af husets eksisterende konstruktioner og materialer bevares og få en ny levetid.
Derfor mener vi, at man altid bør undersøge mulighederne i det eksisterende hus, før man beslutter sig for at rive ned.
Det betyder ikke, at renovering altid er den rigtige løsning. Nogle huse er så nedslidte eller uhensigtsmæssige, at nedrivning og nybyggeri kan give bedre mening.
Det afgørende er at træffe beslutningen på et oplyst grundlag.
Fra parcelhus til moderne hjem
Et parcelhus behøver ikke at blive et nyt hus for at føles som et nyt hjem.
Vi arbejder med transformation som en måde at skabe forandring på uden nødvendigvis at starte forfra.
Det kan være at:
-
gentænke hele planløsningen
-
åbne huset mod haven
-
skabe mere dagslys
-
åbne loftet til kip
-
samle køkken, spiseplads og ophold
-
skabe nye værelser og bedre private zoner
-
forbedre husets energiforhold
-
efterisolere og opgradere klimaskærmen
-
renovere eller genanvende eksisterende materialer
-
modernisere facader, vinduer og tag
-
skabe bedre forbindelser mellem hus og have
På den måde kan et klassisk parcelhus få en helt ny rumlighed og funktion – samtidig med at en stor del af den eksisterende bygning fortsat kan være udgangspunktet.
Vi ser på hele huset
Bæredygtighed handler for os ikke kun om energi.
Et hus skal fungere godt, være behageligt at opholde sig i og kunne holde i mange år.
Derfor arbejder vi med flere aspekter af renoveringen samtidig.
Ressourcer
Vi undersøger, hvad der kan bevares, renoveres eller genanvendes, før vi vælger nye løsninger.
Energi
Efterisolering, vinduer, ventilation, varmekilder og andre tekniske løsninger kan være med til at forbedre husets energiforbrug og komfort.
Arkitektur
Vi ønsker ikke at fjerne husets identitet for at gøre det moderne. Vi ser på, hvilke arkitektoniske kvaliteter der allerede findes, og hvordan de kan udvikles.
Levetid
En gennemgribende renovering kan forlænge bygningens levetid betydeligt og gøre den relevant for endnu en generation.
Livskvalitet
Et bæredygtigt hjem skal også være et godt sted at leve. Dagslys, rumlighed, materialer, akustik, udsyn og kontakt til haven er en del af helheden.
Væredygtighed
Vi bruger også ordet væredygtighed.
For os handler det om mere end at reducere et CO₂-aftryk.
Det handler om at skabe boliger, som mennesker har lyst til at blive boende i.
Et hus, der fungerer godt i hverdagen. Et hus, der kan tilpasses, når livet ændrer sig. Et hus, man ikke får lyst til at rive ned igen om 20 år.
Derfor ser vi bæredygtighed som en kombination af ressourcer, arkitektur, økonomi, funktion og livskvalitet.
Når de ting går op i en højere enhed, bliver huset ikke bare mere bæredygtigt.
Det bliver også et bedre hus.
Renovering eller nedrivning?
Det er et spørgsmål, mange boligejere står med.
Der findes ikke ét rigtigt svar.
Vi mener ikke, at alle parcelhuse skal bevares. Men vi mener, at man bør undersøge mulighederne, før man beslutter sig for at rive ned.
Vi ser blandt andet på:
Husets konstruktion
Er det grundlæggende sundt og værd at bygge videre på?
Planløsningen
Kan huset ombygges, så det passer til den måde, familien ønsker at bo på?
Arkitekturen
Har huset kvaliteter, der kan styrkes og videreudvikles?
Energi og teknik
Kan huset opgraderes til moderne krav og komfort?
Økonomien
Giver en renovering mening i forhold til husets værdi og den ønskede investering?
Mulighederne
Kan vi skabe det hjem, man ønsker, uden at rive det eksisterende ned?
Først når vi har undersøgt disse spørgsmål, giver det mening at vælge retning.
Vi vil gerne redde flere parcelhuse
Danmark er fyldt med parcelhuse.
Mange af dem er bygget i en tid, hvor familieliv, energikrav og boligønsker så helt anderledes ud end i dag.
Vi tror ikke, løsningen er at udskifte dem én efter én. Vi tror på at transformere dem.
At tage det eksisterende alvorligt. At se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Og at skabe moderne boliger ud af huse, som måske umiddelbart ser ud til at have brug for mere end en almindelig renovering.
Et gammelt parcelhus behøver ikke være slutningen på en historie - Det kan være begyndelsen på en ny.
Parcel+ renovering og transformation af parcelhuse...